Femogtyve øer i Brasilien, der viser, hvorfor dette land tiltrækker besøgende.

Ilha de Marajó ligger ved mundingen af Amazonfloden i delstaten Pará. Bøfler strejfer frit omkring langs de sandede bredder, mangrover langs vandvejene, og livets tempo her er langsomt og bundet til floden. Øen er også hjemsted for den gamle Marajoara-kultur, kendt for sit farverige keramikarbejde. Rejsende, der tager turen, finder et sted, der føles fjernt fra resten af Brasilien, formet af vand, dyreliv og en lang lokal historie.

Ilha de Maiandeua, lokalt kendt som Algodoal, ligger ud for kysten af Pará i det nordlige Brasilien. Der er ikke tilladt biler her, så livets tempo sænkes betydeligt. Du går eller cykler gennem landsbyen Algodoal forbi enkle træhuse, små pensionater og lokale spisesteder. Sandklitter rejser sig i udkanten af øen, og Praia da Princesa strækker sig som en lang åben strand, hvor få mennesker samles. Mangrover langs vandvejene giver øen en grøn, sammenfiltret grænse mellem land og hav.

Ilha dos Lençóis ligger ud for kysten af Maranhão i det nordlige Brasilien som en del af Maiaú-øgruppen. Hvide klitter dækker det meste af øen og skaber et landskab, der næsten ligner en ørken, der møder havet. Små fiskersamfund har boet her i generationer og levet deres daglige liv med lidt forbindelse til omverdenen. At gå gennem klitterne eller se fiskerne drage ud ved daggry giver en fornemmelse af, hvor afsides og selvstændigt dette sted virkelig er.

Fernando de Noronha er en øgruppe langt ude i Atlanterhavet ud for Brasiliens nordøstkyst. Vandet omkring øerne er varmt og klart, og under overfladen finder du havskildpadder, manta rays og stimer af tropiske fisk. På land veksler klipper med små sandstrande, mens fregatfugle kredser over. Adgangen til øen er bevidst begrænset, hvilket holder livets tempo langsomt og naturen i god stand.

Itamaracá ligger ud for kysten af Pernambuco, nord for Recife, og er en af de ældste beboede øer i Brasilien. Forte Orange, et hollandsk fort fra 1600-tallet, står stadig nær kysten og fortæller om øens koloniale fortid. Mangroveskove dækker dele af kysten, og strandene er enkle steder, hvor lokale familier kommer oftere end turistgrupper. Livet her følger fiskeriet og havets rytme.

Ilha de Santo Aleixo ligger ud for kysten af Pernambuco og er en lille ubeboet ø af vulkansk oprindelse. Naturlige klippepøler dannes ved lavvande, og vandet er klart nok til at se koral og fisk lige under overfladen. De fleste besøgende ankommer med båd fra fastlandet og tilbringer dagen med snorkling eller svømning i de lavvandede pøler, hvilket gør det til en af de mere givende endagsture langs Brasiliens nordøstkyst.

Tinharé er en ø i det sydlige Bahia, mest kendt for Morro de São Paulo, en landsby med lange sandstrande, bilfrie gader og gamle koloniale fæstningsværker. Øen ligger i Cairu-arkipelaget og kan kun nås med båd. Hverdagen her går langsomt: fiskerne vender tilbage om morgenen, og besøgende går mellem strandbarerne og Atlanterhavskysten.

Ilha de Boipeba ligger ud for kysten af Bahia og bevæger sig i et tempo, som naboøen Morro de São Paulo for længst har forladt. Der kører ingen biler på øen, og sandstier forbinder små fiskerlandsbyer, hvor både er det vigtigste transportmiddel. Ved lavvande dukker koralrev op af vandet og strækker sig mod åbent hav. Kokoslunde kant er strande, og skoven når tæt på kysten flere steder.

Ilha dos Frades ligger i Allehelgensbugten ud for kysten af Bahia. Dens kyster er rolige og vandet mildt, hvilket gør det til et sted, hvor fiskerlandsbyer stadig sætter tempoet for dagliglivet. Gamle religiøse bygninger står side om side med enkle huse, og den lokale rytme følger tidevandet. At gå rundt på øen giver en klar fornemmelse af, hvordan kystsamfund i denne del af Brasilien har levet i lang tid.

Ilha de Itaparica ligger i Todos os Santos-bugten ud for Bahias kyst og er den største ø i denne bugt. Dens kyster er kantet med strande, gamle kolonibygninger og små byer, hvor afro-brasilianske traditioner stadig er en del af hverdagen. En kort færgetur fra Salvador bringer dig til et sted, hvor dagens rytme føles langsommere og mere forankret.

Ilha de Maré ligger i Allehelgensbugten ud for Bahias kyst og er et af de roligste stop i denne samling. Fiskersamfund har boet her i generationer, og dagliglivet drejer sig om havet. Husene er enkle, stierne smalle, og alt bevæger sig i takt med tidevandet. Der er ingen store resorter eller turistmængder her, bare et kystsamfund, der viser, hvordan livet langs den brasilianske kyst ser ud på tæt hold.

Abrolhos-øgruppen ligger ud for kysten af Bahia og er Brasiliens første marine nationalpark. Dets koralrev er blandt de rigeste i Sydatlanten og huser havskildpadder, farverige fisk og et bredt udvalg af marint liv. Fra juli til november samles pukkelhvaler her for at føde og amme deres unger, hvilket gør det til et af de bedste steder i Brasilien at se dem. Fregatfugle og suler yngler på de klippefyldte øer i store kolonier. Øgruppen kan kun nås med båd fra byen Caravelas, hvilket holder den væk fra masseturisme.

Ilha Grande ligger ud for kysten af Rio de Janeiro og har ingen veje til biler. Man kommer rundt til fods eller med båd. Atlanterhavsskoven dækker en stor del af øen med tætte træer og planter. Vandrere finder vandfald, stille bugter og strande, der kun kan nås efter en lang gåtur. Gruta do Acaiá er en havgrotte ved vandkanten, som man kan besøge med en lille båd.

Ilha da Gipóia ligger i bugten ved Angra dos Reis, syd for Rio de Janeiro, og er en af de største øer på denne del af kysten. Dens mest besøgte strand, Praia do Dentista, tiltrækker både fra fastlandet med sit klare grønblå vand. Øen er dækket af atlantisk skov, og de fleste ankommer med båd, hvilket giver dagliglivet her en langsom rytme bundet til vandet.

Ilha de Paquetá ligger i Guanabara Bay og kan nås med færge fra centrum af Rio de Janeiro. Der er ikke tilladt biler på øen, så folk bevæger sig til fods eller på cykel. Gaderne er smalle, kantet med gamle huse, og dagliglivets tempo er langsomt. Det føles som et sted, der har været det samme i lang tid, mens byen på den anden side af vandet har ændret sig omkring det. Mange fra Rio kommer her i weekenderne for at nyde roen.

Ilhabela ligger ud for kysten af delstaten São Paulo og er en af de største øer langs Brasiliens sydøstlige kyst. Tæt atlantisk skov dækker bjergene, og snesevis af strande ligger langs kysten, hvor mange er svære at nå ad landevejen. Vandfald falder gennem træerne inde i landet, og stier fører gennem skoven til steder, der føles langt fra hovedbyen. Sejlere tiltrækkes af vindene, der løber mellem øen og fastlandet, og sejlads har længe været en stor del af livet på Ilhabela.

Ilha Anchieta ligger ud for kysten af delstaten São Paulo og var engang en straffekoloni. I dag er det en naturpark, hvor du kan gå på skovstier, hvile på stille strande og besøge ruinerne af det gamle fængsel. Vandet omkring øen er populært til dykning, med fisk og koraller, der er nemme at se under overfladen.

Ilha do Cardoso ligger ved den sydlige spids af delstaten São Paulo, hvor Atlanterhavsskoven møder havet. Dens strande får meget få besøgende, og mangroveskovene strækker sig langs de indre vandveje. Caiçara-samfundene, der bor her, har fisket i disse farvande i generationer, og dagliglivet på øen følger stadig tidevandets rytme. Dette er et af de steder, hvor kysten føles virkelig urørt.

Ilha do Mel ligger ud for kysten af Paraná og har ingen biler, ingen veje og ingen trafik. Man bevæger sig til fods ad sandede stier, der snor sig gennem skoven eller langs kysten. Et fyrtårn fra 1700-tallet og en gammel fæstning giver øen en følelse af historie. Ved den sydlige spids ligger Gruta das Encantadas, en havgrotte hugget ind i klippen, som tiltrækker besøgende fra hele Brasilien. Livet her bevæger sig i et langsomt tempo, formet af tidevandet og færgeplanerne.

Ilha de Santa Catarina er hovedøen i Florianópolis og viser, hvor varieret en enkelt brasiliansk ø kan være. Den nordlige kyst har rolige laguner og flade strande, mens den sydlige kyst tiltrækker surfere, der jagter lange, åbne bølger. Sandklitterne i Joaquina rejser sig brat fra jorden og strækker sig ind mod land. I små landsbyer som Santo Antônio de Lisboa er azorernes indflydelse stadig let at få øje på: smalle stræder, hvidkalkede kirker og kniplere, der arbejder med de samme teknikker, som blev bragt hertil for århundreder siden.

Ilha do Campeche ligger lige ud for kysten ved Florianópolis og kan kun nås med båd. Vandet omkring øen er så klart, at man kan se direkte ned til den sandede bund. Stranden er af hvidt sand og er et godt sted at svømme. Hvis man går ind i øens indre, finder man klipperistninger efterladt af folk, der boede her for længe siden. Denne ø er et af de steder i Santa Catarina, hvor havet og en følelse af dyb menneskelig historie føles overraskende tæt på hinanden.

Arvoredo Ø ligger ud for kysten af Santa Catarina, i et beskyttet marint biologisk reservat. Vandet er meget klart, og derfor kommer dykkere og snorklere for at se havskildpadder, rokker og fiskestimer bevæge sig i det lave vand og i dybden. Øen er ubeboet, og adgangen er strengt kontrolleret, så det naturlige miljø er stort set forblevet uforstyrret. Langs den brasilianske kyst er den slags sted sjældent.

Ilha dos Lobos er en lille klippeø ud for kysten af Rio Grande do Sul. Den er hjemsted for en stor koloni af søløver og pelssæler, der hviler på klipperne hele året. Både sejler fra den nærliggende by Torres for at bringe besøgende tæt på dyrene. Havet omkring øen er ofte oprørt, og vinden løjer sjældent af, hvilket giver stedet en rå og åben følelse, langt fra et typisk strandstop.