Rakovica monastery, Serbisk ortodoks kloster i Beograd, Serbien

Rakovica Kloster er en serbisk-ortodoks kirke indviet til ærkeenglene Mikael og Gabriel i Belgrads kommune Rakovica. Kirken er en enkeltskibet bygning på trekonkis grund med to kupler: en større over skibets centrale fag og en mindre over narthex. Eksteriøret har to ottekantede tårne med mørke tage og gyldne kors, smalle buede vinduer med rødbrun ramme og en stor buet åbning med et indrammet panel.

Folkertraditionen forbinder klosteret med kongerne Dragutin eller Milutin, men den ældste skriftlige omtale findes i Feliks Petančićs rejseberetning fra 1502, hvor det kaldes »Ranauicence monasterium«. Osmanniske skatteregistre nævner det i 1560. Efter ødelæggelse under osmanernes fremrykning mod Wien i 1592 og urolighederne i 1594 blev det flyttet til sin nuværende, mere skærmede placering, hvor opførelsen af ærkeenglen Mikaels kirke begyndte omkring 1600.

Navnet er knyttet til landsbyen Rakovica, hvor det oprindelige kloster lå, før munkene flyttede til det nuværende sted i 1500-tallet. En indbygger ved navn Raka siges at have genopbygget det i 1400-tallet og givet det sit navn. Ikonostasen fra 1862 blev finansieret af fyrst Mihailo Obrenović.

Klosteret ligger på Patrijarha Dimitrija-gade 34, på den østlige skråning af Straževica-højen i Rakovički-bækkens dal, 11 km syd for det centrale Beograd. Området ligger mellem højene Straževica og Pruževica, ved kvartererne Resnik, Sunčani Breg og Miljakovac. Anlægget voksede frem mellem 1400- og 1900-tallet, så underlaget mellem kirken og konakerne er ujævnt.

Klosterets område fungerer som begravelsesplads for patriark Pavle og Vasa Čarapić, en kommandant fra den første serbiske opstand. Denne forbindelse mellem religiøs og national historie giver stedet dybere betydning for mange besøgende.