Convento de São Francisco, Portimão, Klosterruin fra det 16. århundrede i Portimão, Portugal

Convento de São Francisco er et kompleks af sammenhængende toetages bygninger på Arades vestbred, med en enskibet kirke med rektangulært kor og kvadratisk narthex, en manieristisk klostergang med fjorten rundbuer på firkantede piller, en kapitelsal med manuelinsk portal, sovesale og et refektorium.

Klosteret begyndte i 1530, da Simão Correia, kaptajn af Azamor, overdrog bygninger og jord ved Arade-floden til de observante franciskanere. Det mistede sin religiøse funktion i 1800-tallet, blev solgt til private og blev derefter brugt som korklager og lager for konservesindustrien, før det forfaldt. I 1993 blev det klassificeret som ejendom af offentlig interesse.

Kirken, der er viet til Nossa Senhora da Esperança, nød ifølge Pinho Leal særlig ærbødighed fra Portimãos søfarende og fiskere. En portikus rummede graven for broder António de Silves, hvis gravsten fortalte, at han døde af den pest, han pådrog sig, mens han plejede syge.

Klosteret ligger på Arades vestbred, nær udløbet og havnen, ved siden af Portimãos bymuseum. Det er privatejet og ikke åbent for offentligheden, så besøgende kan kun se ydersiden fra gaden. Bygningerne ses bedst fra kajen, hvor krydstogtpassagerer først får øje på dem.

Simão Correias runde våben af jaspis, omgivet af en flettet plantefletning, sad oprindeligt over kirkedørene; det opbevares nu på Portimãos bymuseum. Pinho Leal registrerede også et våben for D. Baltazar de Melo da Cunha og hans hustru D. Beatriz de Almada på højkorets bue.