Saint Nicholas Monastery, kloster i Mukachevo, Ukraine

Sankt Nikolaus Kloster er et østortodokst religiøst samfund beliggende på Chernecha Hora bakken i Mukachevo, centreret omkring en katedralkirke bygget i klassisk stil mellem 1798 og 1804. Komplekset består af flere forbundne bygninger arrangeret omkring den centrale katedral, hvilket skaber et samlet religiøst og boligmæssigt center på bakketoppen.

Mundtlig overlevering og forordet til Mukachevo-krøniken daterer klosterets grundlæggelse til 1000-tallet, mens dokumentariske beviser begynder i 1300-tallet. Fyrst Fedir Koryatovych byggede en trækirke og bolig for munkene og gav klosteret et privilegiebrev den 8. marts 1360. I 1491 blev det residens for de ortodokse biskopper i Mukachevo. Efter Uzjhorod-unionen i 1646 overgik klosteret til basilianerordenen fra 1664 til 1946, hvor de sovjetiske myndigheder overførte det til den russisk-ortodokse kirke, og det blev et nonnekloster.

Klosterets navn henviser til sankt Nikolaus: ifølge legenden tilskrev fyrst Fedir Koriyatovytj ham sin redning fra en slange, og en engel viste ham stedet på Tjernecha hora. Munkene kopierede liturgiske bøger og drev en skole efter forbillede fra akademiet i Ostroh. Siden 1947 har det været et nonnekloster; her æres Gudsmoderikonerne fra Kikkos og Iveron samt et relikvieskrin med en del af relikvierne efter Moses ungareren.

Klosteret ligger på skråningen af Tjernecha hora over floden Latorytsja og nås til fods. Anlægget er et aktivt nonnekloster, så besøgende bør klæde sig diskret og holde sig på stier, der er åbne for offentligheden. Kirken og cellerne er registreret som arkitekturminde af national betydning (nr. 171).

Klosterets bibliotek rummede engang over 6.000 sjældne bøger og håndskrifter, men i 1947 lod de sovjetiske myndigheder samlingen og arkivet flytte til universitetsbiblioteket i Uzjhorod og det regionale arkiv i Transkarpatien. Klosteret opbevarer også et æret Kikkos-ikon af Guds moder og et relikvieskrin med en del af relikvierne efter Moses ungareren.