Shore Battery No. 30, Kystartillerifæstning i Sevastopol, Rusland/Ukraine

Kystbatteri nr. 30 er en kystartillerifæstning omkring fem kilometer nord for Sevastopols havn på en smal bjergryg. Dets to pansrede tårne rummede hver to 305 mm-kanoner og hvilede på 203 mm tykke tage, 300 mm sidevægge og 406 mm frontplader. Betonbatteriblokken mellem dem dækker cirka 5.000 m² med fire meter tykt loft.

Batteriet blev bygget mellem 1914 og 1934 på en smal bjergryg omkring fem kilometer nord for havnen i Sevastopol og var en del af fæstningens forsvar. I juni 1942 fortsatte besætningen uden ammunition kampen i de underjordiske rum, indtil tyske stormtropper den 26. juni trængte ind i batteriblokken og tog omkring 40 overlevende til fange. Efter krigen blev batteriet genopbygget med tårne taget fra slagskibet Frunze og udstyret med seks 305 mm-kanoner.

Betegnelsen »Maxim Gorki I« var en tysk krigsbetegnelse, ikke en sovjetisk dedikation til forfatteren. Batteriet bar ganske enkelt sit nummer 30 i 1. selvstændige artilleribataljon ved Sortehavsflådens kystforsvar. I dag er stedet et museumsanlæg under Det Militærhistoriske Museum for Fæstningsværker på den tidligere militære enhed.

Stedet ligger på forhøjet terræn med udsigt over vandet og kan nås til fods. Adgang kan variere afhængigt af sæsonen og vedligeholdelsesaktiviteter, så det er klogt at tjekke forholdene på forhånd.

Efter krigen blev batteriet genopbygget med tårne taget fra Østersøens slagskib Frunze, tidligere Poltava, og moderniseret til seks 305 mm kanoner i stedet for fire. I kommandoposten blev ildledningssystemet "Bereg" med radar og varmesøgere installeret. Ifølge specifikationen kunne anlægget modstå et ti timers kemisk angreb, 2000 kg bomber eller en nuklear luftdetonation.