Grängesberg mines, Mine museum og industrielt kulturarvssted i Ludvika, Sverige

Dette mineområde har underjordiske gange, historiske industribygninger og udstillingsrum med udstyr og værktøj, der blev brugt til at udvinde malm fra jorden. Komplekset er anlagt over flere områder, der viser, hvordan mineoperationer fungerede, og hvilken teknologi der blev brugt på forskellige tidspunkter.

Jernmalm blev udvundet i Grängesberg fra 1500-tallet indtil minens lukning i 1989, hvilket gjorde den til Sveriges tredjestørste jernmalmmine. I 1893 begyndte et vandkraftværk i Hällsjön, 15 km væk, at levere vekselstrøm til minerne – verdens første kommercielle vekselstrømsoverførsel over længere afstand. I begyndelsen af 1970'erne blev der brudt op til fire millioner tons om året, før produktionen faldt.

I de gamle minebygninger ligger nu filmarkivet Filmarkivet i Grängesberg, minecentret Mojsen Gruvcentrum og kunstudstillinger i det tidligere maskinhus. Anlægget er en del af Ekomuseum Bergslagen, og det rekonstruerede Lombergshjul minder om de hjul, der engang drev pumperne.

Mineområdet ligger i Grängesberg, 16 km sydsydvest for Ludvika, og er en del af Ekomuseum Bergslagen. I flere gamle bygninger findes i dag Filmarkivet i Grängesberg, Mojsen Gruvcentrum og kunstudstillinger i det gamle maskinhus, så indendørs stop kan kombineres med en gåtur gennem mine landskabet. Det sidste malmtog gik til Oxelösund i januar 1990.

Malmforekomsten her var rig og usædvanligt ensartet i sin sammensætning, hvilket gjorde den særligt værdifuld for storskalaproduktion. Denne kvalitet hjalp med at holde minen rentabel og i drift i over et århundrede.