Noleby Runestone, Urnordisk runesten i Västergötland, Sverige

Noleby-runestenen er en granitblok med tre linjer protonordisk tekst i ældre futhark, hugget mellem parallelle bånd; en fjerde linje blev forberedt, men efterladt ubrugt. Størstedelen af indskriften er læselig, men nogle runer er svære at tyde på grund af afskalning og en usædvanlig udhugning. Den opbevares nu i Statens historiska museums magasin i Tumba.

Stenen blev fundet i 1894, da en hests tøjr hagede sig fast i den ved Stora Noleby i Fyrunga sogn, Västergötland. Den er af granit og var sandsynligvis anbragt inde i en grav. Rigsantikvaren i Sverige daterer indskriften til 375–570 e.Kr., mens moderne litteraturhistoriske tekster ofte angiver 600-tallet.

Udtrykket runo raginakundo, »runer af guddommelig oprindelse«, er det ældste kendte vidnesbyrd om forestillingen om, at runerne kom fra guderne; det genfindes på den yngre Sparlösasten og i eddadigtet Hávamál. Sidste linje nævner Hakoþuz, som Hugo Jungner tolkede som en levende hævner eller et tilnavn, der blev tilføjet ved ristningen.

Stenen opbevares i magasinerne på Sveriges Historiska Museum i Stockholm og er ikke offentligt udstillet, så spørg om adgang, før du tager derhen. Den blev fundet i 1894 på Stora Noleby i Västergötland, da en hest fik sit tøjr haget fast og trak stenen løs. Granitblokken er så stor, at den sandsynligvis engang har stået inde i en grav.

Stjernerunen ᛡ, som ellers stod for /a/ eller /h/, betegner her lyden /j/ – en brug, der ikke findes på nogen anden runesten i Skandinavien. Stenen har fire indhuggede linjer, men kun tre af dem bærer tekst; den blev fundet i 1894, da et hestetøjr hagede sig fast i den på en mark i Stora Noleby.