Rumyantsevsky Obelisk, Obelisk i Vasileostrovsky-distriktet, Rusland.

Rumyantsevsky Obelisk er en 21,3 meter høj skaft af Serdobol-granit på en sokkel af lyserød Tivdia- og grå Ruskeala-marmor, som hviler på en tre-trins stylobat. Hvide italienske marmorrelieffer med militære trofæer og bronzeguirlander pryder sokkelen, hvis forside bærer en sort plade med den forgyldte indskrift »Rumjantsevs sejre«. Fotografiet viser den mørkegrå skaft, guldbogstaverne og en rund rødbrun medaljon nedenunder.

Katarina II undtænkte monumentet i 1795; efter hendes død befalede Paul I det i februar 1798 og afsatte 82.441 rubler. Vincenzo Brenna tegnede det, og i 1799 blev det rejst på Tsaritsyn-engen. Flyttet i 1801 efter Suvorov-monumentets opførelse blev det i 1818 flyttet af Carlo Rossi til Vasiljevskij-øen, hvor Rumjantsev havde studeret ved Det Første Kadetkorps.

Pladsen er opkaldt efter Rumjantsev, hvis navn også står i den forgyldte indskrift på obeliskens sorte plade, skrevet efter stavemåden før 1918: "Румянцова побѣдамъ". Den omkringliggende have blev anlagt i 1866–1867 for købmand S. F. Solovjovs regning efter tegning af Nikolaj Kovrigin. Fra 1939 til 2001 bar pladsen navnet efter den ukrainske digter Taras Sjevtjenko, som havde arbejdet på det nærliggende Kunstakademi.

Monumentet står på en offentlig plads og er tilgængeligt hele dagen uden begrænsninger. Det er let at nå med offentlig transport, der betjener Vasilyevsky Island.

Paul I tilbød Rumjantsevs arvinger et palads bygget for offentlige midler i stedet for monumentet, men de afslog. Obelisken blev samlet over flere måneder og rejst på Tsaritsyn-engen i begyndelsen af 1799, før de to senere flytninger.