Tower of St. Olav, Middelaldertårn i Vyborg, Rusland

Sankt Olafs tårn er det bevarede hovedtårn i Vyborg Slot, bygget i 1293 af granitblokke med mure 4,5 meter tykke ved bunden. De to nederste etager bevarer den oprindelige rektangulære form, 15,5 gange 15,6 meter, mens de tre øverste etager blev genopbygget i tegl som en ottekant i 1561–1564. Tårnet krones af en grøn kuppel med en tynd spids, og dets hvidpudsede skaft har to rækker små mørke buede åbninger.

Torkel Knutsson, Sveriges rigsmarsk, lod opføre det rektangulære kernetårn i 1293 efter sit korstog til Karelen; murene af granitblokke er 4,5 meter tykke. Tårnet modstod belejringen fra Novgorod i 1322. I 1561–1564 lod den tyske mester Hans de Porte under Erik XIV rive de øverste etager ned og opføre tre ottekantede teglstensetaper til tungt artilleri, dækket med bly hentet fra Stockholm.

Tårnet er opkaldt efter Olaf, den norske konge som gennemførte kristendommen i Skandinavien og blev helgenkåret efter sin død. I 1442–1448 lod Karl Knutsson (Bonde) bygge endnu en ring omkring tårnet og forbinde det med nabobygningerne under ét tag. Efter ombygningen 1561–1564 blev slotskapellets ur flyttet til tårnmuren.

Tårnets indre nås ad en metaltrappe installeret i 1891–1894, som fører op til en udsigtsplatform; granitportalen ved indgangen er fra samme genopbygning. Slottet ligger på en ø i Vyborgbugten, og tårnet rejser sig bag en lav stenmur og et rødbrunt metaltag. Den hvide øvre del har to rækker små mørke bueåbninger og et mørkt rækværk ved foden af det grønne tag.

Skakten midt i stueetagen er omkring syv meter dyb, og dens funktion er ikke dokumenteret: den er foreslået som fængsel, andre kilder kalder den et vinkælder. I modsætning til de fleste tårne af denne type fandtes ingen brønd i kernetårnet. Murstenshvælvingerne på anden sal var bevaret til slutningen af 1800-tallet.