Хлиновський кремль, Føderal kulturarvssted i Kirov, Rusland.

Khlynov-kremlen var en træfæstning på omkring 4 hektar, beskyttet mod syd og øst af den stejle flodbred og Zasora-kløften, mod vest og nord af en kunstig voldgrav. Muren havde tårne, tre skydeskår til små kanoner og to tømrede blokhuse. Intet tårn eller murfragment er bevaret; kun dele af posadens jordvold står tilbage, på seks steder i den gamle by.

Træfæstningen blev bygget omkring 1455–1457 under republikken Vjatkas kamp mod Moskva i Galitj-koalitionen. Den dækkede cirka 4 hektar og var beskyttet af den stejle flodbred og Zasora-kløften mod syd og øst og af en kunstig voldgrav mod vest og nord. Efter Vjatkas indlemmelse i Moskva i 1489 blev forsvaret forstærket, og i 1656 flyttede bispesædet for stiftet Vjatka og Store Perm ind i kremlen. Murene blev revet ned efter branden i 1700 og byomlægningen i 1780'erne.

Navnet Khlynov lever videre i krønikerne om Vjatka-landet, og stedet fik senere en kirkelig rolle: fra 1656 etablerede stiftet Vjatka og Store Perm bispens gård her. I 1700-tallet rummede området Treenigheds- og Nikolajkatedralerne, bispens stenhus, konsistoriums kamre, stalde, en smedje, kældre og vognskure.

Der er ingen tårne eller murfragmenter tilbage af Khlynov-kremlen; i den gamle by ses kun seks rester af posadens vold, for eksempel i gården til husene nr. 20 og 22 på Herzen-gade og i det sydvestlige hjørne af børneparken Apollon. Selve kremlens vold er væk. Led efter disse jordspor i stedet for stående mure.

Intet tårn eller murfragment af Khlynov-kremlen er bevaret; kun posadens jordvold står tilbage, synlig på seks steder i den gamle by, blandt andet i gården til husene 20 og 22 på Gertsen-gade ved Zasora-kløften og i hjørnet af børneparken Apollon.