Tomb of Shah Rukn-e-Alam, Mausoleum fra det 14. århundrede i Multan-distriktet, Pakistan

Shah Rukn-e-Alams grav er en struktur fra det 14. århundrede i Multan-distriktet, Pakistan, hvis ottekantede form rejser sig 35 meter (115 fod) op i himlen. Dets ydre vægge af røde mursten er dækket af terrakottafliser, der danner geometriske mønstre og reflekterer lys i forskellige nuancer.

Opførelsen fandt sted mellem 1320 og 1324 under protektion af Ghiyath al-Din Tughluq og står som det tidligste eksempel på Tughluq-arkitektur. Bygningen var oprindeligt tænkt som et hvilested for sultanen selv, men blev senere dedikeret til den ærede sufiske helgen.

Helgenens navn oversættes til "Verdens søjle", hvilket afspejler hans status blandt tilhængere, der besøger hele året. Folk kommer for at bede i det indre kammer, hvor lamper brænder uafbrudt, og luften bærer duften af rosenvand.

Besøgende kan komme ind i bygningen gennem tre døråbninger, med hovedindgangen placeret på østsiden vendt mod Mekka. Værelserne indeni er kølige og halvt oplyste, så det kan tage et par øjeblikke, før øjnene vænner sig til det dæmpede lys.

Den massive kuppel står uden interne støttesøjler og spænder over hele rummet med kun den ydre skal, der holder den på plads. Indeni hviler helgenen sammen med 72 familiemedlemmer, hvis grave dækker gulvet i hovedkammeret.