Zamboanga Peninsula, Region i Mindanao, Filippinerne

Zamboanga-halvøen er en region i det sydvestlige Mindanao, Filippinerne, der strækker sig mellem Suluhavet mod nord og vest og Morobugten mod syd. Terrænet skifter fra flade kystsletter til skovklædte bjergkæder, herunder de vulkanske toppe Ampiro og Malindang, der former de nordlige dele.

Spanske kolonistyrker byggede militære forposter på halvøen fra 1569 som en del af bestræbelserne på at modvirke lokal modstand og angreb fra Sulu-sultanatet. Disse installationer udviklede sig senere til handelsbosættelser, der lettede udvekslinger mellem europæiske købmænd og lokale samfund langs kysten.

Subanen-folket, der bor i indlandsbosættelser, udøver fælles landbrug og vævning, mens de taler dialekter, der adskiller sig fra kystsamfundene. Muslimske beboere koncentrerer sig omkring vandkantsområderne og bevarer fiskeritraditioner, der er blevet overleveret gennem århundreder med maritim handel langs Suluhavet.

Regionen omfatter tre provinser, Zamboanga del Norte, Zamboanga Sibugay og Zamboanga del Sur, med administrative kontorer i Pagadian. Veje forbinder hovedbyen Zamboanga med kystområder og byer i landet, med rejsetider fra et par timer til en hel dag afhængigt af afsnittet.

Den frugtbare vulkanske jord omkring de nordlige bjerge understøtter afgrøder som ris, majs, sukkerrør, tobak og abaca i tæt plantede marker. Disse dyrkede områder former dalenes udseende og når op ad de lavere skråninger af begge toppe.