Monastery of Saint Maron, Arkæologisk sted nær Ain ez Zarqa, Libanon.

Sankt Marons Kloster er en klippehugget struktur hugget direkte ind i bjergsiden med tre tydelige niveauer forbundet af stentrapper. Talrige altre og små celler pryder kamrene og skaber et indviklet netværk af rum til tilbedelse og bolig placeret godt over en floddal.

Romerne byggede først strukturen i det 2. århundrede, og den blev senere hjem for Sankt Maron og hans tilhængere i det 4. århundrede. Efterfølgende magter transformerede stedet over tid og efterlod arkitektoniske spor fra senere middelalderlige og tidligt moderne perioder.

Klosteret repræsenterer en hellig forbindelse til oprindelsen af den maronitiske tro, med sine huler og kamre, der tjener som et åndeligt vartegn for tilhængere af kirken. Besøgende kan fornemme, hvor centralt dette sted stadig er for maronitisk identitet og hukommelse.

Stedet ligger højt over floddalen og indebærer klatring gennem gamle stengange og trapper, der kan være ujævne. Solidt fodtøj er afgørende, da ruterne har slidte overflader, og nogle sektioner kræver forsigtig fodfæste.

Stedet viser romersk murværksfundamenter overlejret med religiøse strukturer bygget af senere beboere, hvilket skaber en sjælden blanding af sekulær og hellig arkitektur. Få besøgende er klar over, at militære styrker også modificerede hulerne til defensive formål og tilføjede endnu et uventet lag til komplekset.