Bridge of No Return, Vejbro ved grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea

Denne bro krydser den militære demarkationslinje i Joint Security Area og forbinder Nordkorea med Sydkorea. Overgangen ligger på grænsen mellem de to lande og blev engang brugt til udveksling af fanger over våbenhvilens linje.

Broen blev brugt til fangeudvekslinger efter den koreanske våbenhvile i 1953. Under Operation Big Switch vendte 13.444 UNC-fanger tilbage, mens 89.493 nordkoreanske og kinesiske fanger blev sendt hjem; Operation Little Switch havde allerede udvekslet 605 syge eller sårede UNC-fanger mod 6.030 nordkoreanere. Den sidste udveksling var besætningen på USS Pueblo den 23. december 1968. Efter øksehændelsen i august 1976 byggede Nordkorea »72-timersbroen«, og denne bro blev ikke længere brugt.

Navnet stammer fra det ultimatum, der blev givet til krigsfanger, som blev ført til broen for repatriering efter våbenhvilen i 1953: de kunne blive i fangenskabslandet eller gå over til deres hjemland, men når de først havde krydset, måtte de aldrig vende tilbage. Broen hed oprindeligt Sachon-broen (Sachongyo).

Overgangen har været ufremkommelig i årtier og kan kun ses på afstand på guidede ture gennem Joint Security Area. Besøgende kan ikke nærme sig den lukkede zone, da vagter overvåger det omkringliggende område hele tiden.

Amerikanske soldater holder lejlighedsvis forfremmelses- og genindtrædelsesceremonier midt på denne bro, stående mellem de to koreanske stater. Disse ritualer finder sted på et af de få steder på Jorden, hvor to lande, der teknisk set stadig er i krig, kommer så tæt på hinanden.