Mount Mihara, Vulkan på Oshima Island, Japan

Mihara er en basaltisk centralkegle i calderaen på Izu Ōshima i Tokyo. Dens højeste punkt, Mihara Shinzan, når 758 m og er øens højeste top. Keglen rejser sig omkring 150 m over calderabunden, dens basis er cirka 1,2 km i diameter, og krateret på omkring 800 m er næsten fyldt af lava fra 1986, med et skakt på cirka 300 m i diameter og 200 m i dybden mod syd.

Den første omtale af »Mihara« som udbrudssted findes på en bønneplade fra 1552 i en Yakushi-hal i Motomachi. Store udbrud fandt sted i 1684–1690 og 1777, hvor lava flød over kalderakanten, og hjælperis blev uddelt. Under udbruddet i 1950–51 fyldte lava krateret, og Mihara Shinzan blev dannet, øens højeste punkt med 758 m.

Øboerne har længe kaldt udbrud for goshinka, den hellige ild, og vulkanen selv Gojinka-sama, en æret ildguddom. Navnet Mihara menes at komme fra mihara, »mave« eller livmoder, fordi bjerget udstøder lava og grusstrømme som ved en fødsel. En helligdom på toppen overlevede udbruddet i 1986 uskadt og regnes blandt Oshimas syv underværker.

Obachi Meguri-stisystemet fører vandrere rundt om kraterranden og tilbyder flere udsigtspunkter med udsigt over vulkanens indre. Guidede ture hjælper med orientering og giver information om aktuel vulkansk aktivitet og sikkerhedsretningslinjer.

Udbruddet i 1986 sendte lavafontæner op til 1,6 km i højden og dannede en subplinisk søjle på 16 km med en vulkansk eksplosivitetsindeks på 3. Helligdommen på toppen slap uskadt og regnes blandt Oshimas syv vidundere. Samme udbrud skabte en klippe kaldet Gojira Iwa, nu et kendt sted.