Deir el-Kahf, Romersk fort i Mafraq Governorate, Jordan.

Deir el-Kahf er et romersk fort af lokal mørk basalt i Mafraq Governorate, Jordan. Dets senantikke mure danner en næsten kvadratisk indhegning på omkring 60 × 60 m, cirka 1,50 m tyk og stedvis 7,50 m høj; sydøstmuren er mest beskadiget, og ingen tage er bevaret. Rektangulære åbninger gennembryder de stående partier, og i nordøstmuren findes en enkelt port uden flankeringstårne.

I den severiske periode blev der ved Via Severiana, anlagt omkring 208–210 under Septimius Severus, opført et firkantet tårnløst fort på cirka 28 × 28 m. I senantikken udvidede romerne det til et quadriburgium på cirka 60 × 60 m med mure op til 7,5 m og genbrugte murværk fra det ældre fort. Alfred von Domaszewski og Rudolf Ernst Brünnow opmålte og fotograferede anlægget i 1898.

Navnet Deir al-Kahf betyder »hulekloster«, selv om stedet er et romersk fort; det arabiske navn kom senere. Fortet ligger mellem to wadier, der mødes lige sydøst for murene; romerne opdæmmede deres sæsonvand med en dæmning, som stadig bruges. Omkring ruinerne voksede en stor landsby frem i det 20. århundrede, og jorden dyrkes igen.

Fortet ligger på flad grund mellem to wadier, der løber sammen lige sydøst for murene; en romersk dæmning holder stadig sæsonvandet tilbage der. Den syriske grænse ligger omkring 3 km mod nord, og stedet nås ad lokale veje fra Via Severiana, den romerske grænsevej anlagt omkring 208–210 under Septimius Severus. En landsby fra 1900-tallet omgiver nu ruinerne.

Fortet ligger mellem to wadier, der kommer fra Jebel el-Druze; lige sydøst for ruinerne løber de sammen, og romerne opdæmmede deres sæsonbestemte afstrømning med en dæmning, der stadig bruges. Regnen topper i december, og den syriske grænse ligger kun 3 km mod nord.