Qasr al Hallabat, Romersk-umayyadisk anlæg i Zarqa Governorate, Jordan

Den rektangulære grundplan måler cirka 145 gange 131 fod (44 gange 40 meter) og omslutter en central gård omgivet af hvælvede kamre. Sort basalt udgør de nederste murværksafsnit, mens lysere kalksten præger de øvre dele. Malede vægoverflader og geometriske mosaikgulve dekorerer flere rum i den fleretages konstruktion.

Romerske soldater opførte et castellum i løbet af det andet århundrede e.Kr. for at sikre ørkengrænsen. Ghassanidernes allierede i Byzans brugte stedet gennem hele det sjette århundrede. Kalif Hisham ibn Abd al-Malik beordrede udvidelsen mellem 720 og 740 e.Kr. til en omfattende residens med bade, landbrugsanlæg og forsvarsstårne.

Anlægget udgjorde en vigtig administrativ udpost langs det romerske grænseforsvarssystem og tjente senere som symbol på umayyadisk kalifal autoritet. Det bevarede badehus med sine mosaikker viser den sociale betydning af offentlige baderitualer i det tidlige middelalderske Nære Østen. Religiøse strukturer i anlægget afspejler omdannelsen af regionen under den islamiske ekspansion i det syvende århundrede.

Udgravningsstedet ligger 40 miles (64 kilometer) nordøst for Amman langs motorvejen mod grænsen til Saudi-Arabien. Besøgende bør medbringe solidt fodtøj til ujævnt terræn. De nærliggende ørkenborge Azraq og Amra ligger langs samme turrute. Et tidligt morgensbesøg undgår den intense middagshede i den jordanske ørken.

Arkæologer opdagede under mosaikgulvene et skjult underjordisk cisternesystem, der opsamlede regnvand fra et opland på flere kvadratmil. Den hydrauliske teknologi muliggjorde landbrugsmæssig udnyttelse i et område med mindre end 4 inches (100 millimeter) årlig nedbør. Stenkanaer forbinder stadig hovedbygningen med fjerntliggende vandreservoirer.