Palafitte di Ledro, Arkæologisk sted ved Ledro-søen, Italien

Pæleboligerne ved Ledro-søen er rester af en forhistorisk bosættelse med træpælekonstruktioner langs søens østlige bred. Stedet ligger i en højde af omkring 651 meter og strækker sig cirka 160 meter langs vandkanten.

Bosættelsen udviklede sig i bronzealderen og blev senere oversvømmet, indtil et fald i vandstanden i 1920'erne afslørede resterne. Denne opdagelse hjalp forskere med at forstå, hvordan folk levede i denne tidlige periode.

Stedet gav navn til Ledro-kulturen, en bronzealderfacies defineret efter udgravningerne i 1929 og 1937. Kampagnen i 1937 blotlagde omkring 10.000 pæle og en del af et hyttegulv; 176 trækasser blev fyldt, og i 1967 kom et linnedbælte og en stammebåd for dagen.

Stedet ligger ved Molina di Ledro på den østlige bred af Ledrosøen i 651 m højde, ved det tilsandede udløb af Ponale. Museet, der blev bygget fra 1968 og åbnede i september 1972, ligger ved siden af udgravningsområdet. Søens vandstand blev sænket med 7 m i 1929 og med 18 m i vinteren 1937, så pælene blev synlige.

Udgravningerne i 1937, da vandstanden var faldet 18 meter under pejlens nulpunkt, blotlagde omkring 10.000 træpæle og en del af et boliggulv. Arbejdere fra omegnen blev ansat, og 176 trækasser blev fyldt med fund, selv om der forekom tyverier på trods af karabiniernes bevogtning.