Church San Lazzaro, Kirkebygning i det østlige Pavia, Italien.

Kirken San Lazzaro er en lille enkeltskibet bygning i det østlige Pavia, opført i 1100-tallet langs Via Francigena. Gavlfacaden er prydet med en blindloggia og byzantinske keramiktallerkener fra 1200-tallet, mens nogle kapitæler i det centrale trefagsvindue stammer fra karolingisk tid. En lignende blindloggia løber langs nordsiden, hvor en anden portal åbner sig.

Dokumenteret i 1157, da Gislenzone Salimbene med sønnerne Siro og Malastrava skænkede jord til kirken og dens pilgrimshospital ved Via Francigena og beholdt patronatsretten til 1600-tallet. Biskop Fulco Scotti fastsatte hospitalets regler i 1216; Gian Galeazzo Visconti gav privilegier i 1376, paverne Martin V og Paul II i 1426 og 1466. Franske tropper beskadigede anlægget under belejringen og slaget ved Pavia i 1525. Pius IV ophøjede hospitalet til kommandari i Sankt Lazarus-ordenen i 1565.

Navnet kommer fra spedalskhospitalet, som Sankt Lazarus-ordenen drev her; i 1565 ophøjede Pius IV det til kommandery, og i 1572 blev ordenen sammenlagt med Sankt Mauritius-ordenen. Siden 1581 hører kirken under San Pietro in Verzolo. I facaden er der indmuret byzantinske keramiktallerkener fra 1200-tallet.

Kirken ligger i Pavias østlige udkant langs Via Francigenas rute og hører fortsat under sognet San Pietro in Verzolo. En anden portal åbner sig på nordsiden, under den blinde loggia, der løber langs den side. Interiøret har ét skib, så apsisfreskerne ses allerede fra indgangen.

Den blinde loggia på facaden og nordsiden er udsmykket med byzantinske keramiktallerkener fra 1200-tallet, et motiv der også findes på andre bygninger i Pavia. Nogle kapitæler i midtervinduet er ældre og hugget i karolingisk tid.