Saint Agatha church, Romansk kirke i Mori, Italien.

Sankt Agatha kirke står isoleret omkring 960 meter over havet nær Corniano, en landsby i Val di Gresta, måske forladt i 1440. Gavlfacaden er delvist pudset med forskudte synlige sten på siderne; en hævet portal med overligger sidder forskudt mod højre ved siden af et lille firkantet vindue, med en åbning formet som et græsk kors ovenover. Et firkantet stentårn med fire bueåbninger og pyramideformet spir læner sig mod venstre side.

En første kirke med halvrund apsis, nordligt klokketårn og omgivende kirkegård blev bygget mellem 900- og 1000-tallet. I 1100-tallet blev sydindgangen muret til og en vestdør åbnet; 1200-tallet bragte sandsynligvis en indvielse, og det følgende århundrede erstattede et rektangulært kor apsissen. Efter forladelse og vanhelligelse blev bygningen restaureret og genindviet i 1861; en bombe fra Første Verdenskrig beskadigede hvælv og tårn, repareret i 1920, og taget kollapsede efter et snefald i 1946-47.

Kirken ligger ved Corniano, en landsby måske forladt i 1440 efter venetianske repressalier eller på grund af pesten i 1630. Indtil 1827–39 nåede bønprocessioner hertil tre dage før Kristi himmelfartsdag, hvor der kun blev fejret én messe om året. Et freskomaleri af sankt Agathas martyrium blev taget ned i 1920, ført til Wien og aldrig tilbageleveret.

Kirken ligger alene på en terrasse i cirka 960 meters højde nær den forladte landsby Corniano og nås til fods; interiøret ligger lavere end terrænet udenfor og nås ad en rampe med trætrin. Her ses gulvet i koret fra 900–1000-tallet og det naturlige klippefremspring. Der findes ikke længere noget sakralt inventar i kirken.

Kirken har ingen liturgiske inventarstykker tilbage. Dens førromanske stenvievandskar, indridset med geometriske, plante- og dyrefigurer, opbevares på stiftsmuseet i Trento, og døbefonten står i et privat hus i Pannone. Bygningen er orienteret, så lyset ved daggry den 5. februar, sankt Agathas dag, går gennem de to korsformede vinduer, ind bagfra og ud foran.