Hermitage of San Cassiano, Kirkebygning i Longare, Italien

Eremitagen San Cassiano er en bygning fra 1600-tallet indsat i den østlige klippevæg på Monte della Croce i Lumignano, en landsby i Longare. Den blev opført omkring resterne af en ældre kirke fra 500–600-tallet, hvis nedre dele blev blotlagt ved udgravningen i 1994; den kirke brugte en naturlig grotte som apsis, nu rummet på nordsiden.

Eremitagen omfatter resterne af en kirke viet San Cassiano fra 500–600-tallet, bygget op mod en klippehule, der tjente som apsis; murenes nederste dele kom frem ved udgravningen i 1994. Den nuværende bygning er fra 1600-tallet. Fra dette århundrede til slutningen af 1700-tallet tilhørte den den padovanske familie Dottori, derefter Nicolò Leoni, som i 1825 overdrog den til familien Da Schio, der stadig ejer den.

Traditionen fortæller, at Adelheid af Burgund, frankernes kejserinde og Italiens dronning, i 1100-tallet søgte tilflugt her efter at være undsluppet det fangenskab, Berengar pålagde hende. Det fortælles også, at den taknemmelige dronning, så længe hun levede, sendte gaver til de bodfærdige, som trak sig tilbage her for at bede.

Adgang er ikke altid åben, så det anbefales at ringe på forhånd for at bekræfte tilgængelighed før besøg. Kraftige sko anbefales, da stien til helligdommen ved klippen involverer stejlt og ujævnt terræn.

Udgravningen i 1994 blotlagde tretten grave hugget i klippen, hvoraf ti stadig er synlige; formerne varierer mellem rektangulære, trapezformede, elliptiske og antropomorfe, de sidste med en fordybning til hovedet. Kun én enkelt indskrevet plade blev fundet på stedet, mens andre indskrifter er hugget direkte i klippevæggen.