Abbey of San Martino in Valle, Benediktinerkloster i Fara San Martino, Italien

San Martino in Valle Kloster er et benediktinerkloster bygget direkte ind i de stejle klippeskrænter i Maiella-bjergene. Stedet indeholder kirkeruiner, et klokketårn og flere bygninger fordelt på forskellige niveauer af kløften.

Kirken i borgen Rocca S. Martino er dokumenteret allerede i 829 blandt ejendommene til klosteret Santo Stefano in Lucania i Tornareccio. I 1044 skænkede greven Credindeo af Chieti den til præsten Isberto for at grundlægge et uafhængigt benediktinerkloster, ophævet i 1452 af pave Nicolaus V. En oversvømmelse 8. september 1818 begravede abbediet under murbrokker; udgravningerne i 1891 og 2009 bragte resterne frem.

Navnet San Martino in Valle henviser til sankt Martin og dalen neden for Gole di Fara San Martino. Kirken begyndte som en eremitbolig hugget ind i klippen; muren med tre buer skiller stadig midterskibet fra nordskibet, hvorfra man når denne tidligste kerne. Stedet er i dag en ruin, der besøges for sine middelalderlige rester.

Ruinene ligger ved Gole di Fara San Martino, ved indgangen til kløften; lågen fører ind til en indre gård omkranset af en portikus med tre buer, og på nordsiden står klokkevæggen. Rummet, der er hugget ind i klippen bag buevæggen, er den ældste del og let at overse. Underlaget er sten og grus; solide sko og vand er nødvendigt, der er ingen faciliteter på stedet.

De første udgravninger for at genoprette klostret begyndte i 1891, men først kampagnen i 2009 bragte hele strukturen frem i lyset. Kirken var delvist hugget ind i klippen, hvilket tyder på, at stedet først var en eremitbolig, før det blev et benediktinerkloster.