Basilica of St. Bellinus, Mindre basilika og sognekirke i San Bellino, Italien.

Basilikaen San Bellino er en treskibet kirke med korsformet grundplan, orienteret mod øst og beliggende på en stor kirkegård midt i landsbyen. Den toetages facade opdeles af doriske pilastre med en bueport, et lille rosetvindue mellem to englestatuer og en trekantet gavl. Det senromanske klokketårn af synlig sten har fire etager og blev opført i begyndelsen af 1500-tallet.

Bellino Bertaldi, biskop af Padova, blev myrdet mellem 1147 og 1148 af snigmordere sendt af den padovanske herre Tomaso Capodivacca-Capineri. Hans jordiske rester blev først lagt i San Giacomo di Lugarano og derefter flyttet til kollegiatkirken San Martino di Variano, efter at en oversvømmelse havde ødelagt den første kirke; omkring 1276 antog den hans navn. Den nuværende bygning blev genopbygget fra 1649 af ærkepræsten Cesare Graziadei med bidrag fra befolkningen, og pave Clemens XIII ophøjede kirken til mindre basilika i 1774.

Landsbyen og stiftet Adria ærer Bellinus som skytshelgen; festen er knyttet til, at de rekvirerede klokker kom tilbage i 1947 ved 800-året for hans død. Inde viser altertavlen malet af Mattia Bortoloni i 1736 biskoppen med stav og nøgler, der beskytter en dreng mod en hund med rabies, en scene der læses som hans beskyttelse.

Kirken, klokketårnet og den tilstødende plads danner et hele i landsbyens centrum, så facaden og det senromanske tårn ses fra piazzaen. Tårnet har fire etager adskilt af gesimser, den øverste er klokkekammeret. Statuerne fra 1700-tallet af sankt Martin og sankt Bellinus, der før stod i facadens nicher, står nu i sidenicherne ved højalteret inde i kirken.

Klokketårnet i senromansk stil, bygget af synlig sten i begyndelsen af 1500-tallet, beholdt sin største klokke i 1943: den 27. februar blev tre klokker rekvireret, men den største kunne ikke passere klokkekammerets biforier. De vendte tilbage i 1947 til 800-året for sankt Bellinus' død.