Temple of Diana, Arkæologisk sted i Nemi, Italien

Dianas tempel Nemorensis lå på en terrasse på 200 gange 175 meter, understøttet nedad af trekantede understrukturer og opad af en mur med halvcirkelformede nicher. Langs terrassen løb to doriske porticus, én med rødpudsede søjler, den anden med søjler af mørkegrå peperino. I dag ses en mur med store nicher, en del af pronaos med et votivalter og nogle søjler.

Helligdommen opstod i Roms tidligste perioder og voksede i betydning som et vigtigt religiøst center gennem flere århundreder. Det forblev aktivt indtil religiøse forandringer i senantikken fik tilbedelsespraksis til at ændre sig, og stedet blev forladt.

Denne helligdom havde dyb betydning for oldtidens besøgende, der kom for at søge helbredelse og guddommelig gunst fra gudinden Diana. Handling med at efterlade votivgaver her var en personlig gestus, der afslørede, hvordan folk udtrykte deres tro og håb gennem fysiske genstande.

Ruinerne ligger på skråningen over Nemi-søens nordbred, ikke i vandet. Stierne er ujævne og delvist tilgroede; bær solidt fodtøj. Store dele af helligdommen på 45.000 kvadratmeter er endnu ikke udgravet, så forvent spredte murværker i stedet for et rekonstrueret anlæg.

Blandt de bronzestatuer, der blev opdaget her, afbildede nogle figurer i rituelle positurer, der holdt kar brugt i religiøse ceremonier. Disse bronzestykker er spredt over museums samlinger uden for Italien og giver sjældne glimt af, hvordan gammel hengivenhed blev udtrykt gennem kunst.