San Nicolò e Santissimo Salvatore, Barokkirke i Militello in Val di Catania, Italien

San Nicolò e Santissimo Salvatore er en barokkirke i Militello in Val di Catania med rigt udsmykkede indvendige rum. Bygningen har et centralt skib flankeret af flere kapeller, med marmor og udsmykket stuk på vægge og altre overalt.

Grundstenen blev lagt den 6. december 1721, 28 år efter at jordskælvet i Val di Noto i 1693 ødelagde den tidligere moderkirke San Nicolò il Vecchio. Girolamo Palazzotto tegnede kun facadens første orden, færdig i 1750; Francesco Battaglia tilføjede i 1765 den anden orden og klokketårnet med kuppel i orientalsk stil. Kirken blev åbnet til gudstjeneste i 1740, og tværskibet og apsissen blev tilføjet i slutningen af 1800-tallet.

Kirken bevarer værker flyttet fra det ødelagte San Nicolò il Vecchio, blandt andet et marmoralter fra 1600-tallet i Cappella di Santa Rita og det gamle højalter, genbrugt i midtportalen. Kapellerne skiftede skytshelgen: Sant'Andrea blev San Gerardo Maiella, hvis liv Giuseppe Barone malede i 1921.

Facaden vender mod gaden med hovedportalen mellem de dobbelte søjler; de to sideporte kaldes del sole og della luna. Interiøret er et latinsk kors med tre skibe på tolv joniske søjler, så afsæt tid til sideskibene. Efter jordskælvet Santa Lucia i 1990 gennemgik kirken lange arbejder med strukturel forstærkning og restaurering.

Kuppelen, der blev hævet i 1904 på en høj tromme med vinduer, var det første jernbetonbyggeri i det østlige Sicilien og er 30 meter høj. Dens model vandt førsteprisen på Verdensudstillingen i Paris i 1900.