San Francesco Grande, Kirkebygning i Milano, Italien

San Francesco Grande var en kirke i Milano, der begyndte med første romanske design, men gennemgik store ændringer gennem århundrederne. Bygningen blandede til sidst barokke elementer med sine tidligere arkitektoniske lag, før den blev revet ned i det 19. århundrede.

Bygningen var oprindeligt kendt som Basilica di San Nabore i det 4. århundrede og blev senere central for franciskanerne, da de overtog den i det 13. århundrede. En stor genopbygning i det 17. århundrede ændrede dens udseende, men bygningens historie sluttede med dens nedrivning i begyndelsen af 1800-tallet.

Kirken fungerede som et spirituelt centrum for franciskanersamfundet i Milano og tiltrak tilbedere, der værdsatte dens rolle i det religiøse liv. Dens navn afspejlede den centrale plads, denne orden havde i byens tro og praksis.

Kirken lå centralt i byen på en hovedplads mellem nabogader, hvilket gjorde den let tilgængelig for besøgende. Området var godt integreret i Milanos byplanlægning, typisk for store religiøse bygninger fra den periode.

Under kirkens fundament lå en gammel gravplads fra de tidlige århundreder af romersk tid, hvilket afslører, hvordan byen byggede på sin fortid. Dette arkæologiske lag forbinder den religiøse historie med Milanos dybere rødder og viser, at hellige steder ofte opstod på jord, der allerede blev betragtet som hellig.