High church of Saint Magnus, Renæssancekirke i Legnano, Italien

Basilikaen San Magno er Legnanos hovedkirke, opført 1504–1513 i lombardisk renæssancestil efter en tegning, der tilskrives Donato Bramante. Den cremefarvede facade med rødbrune teglindfatninger har en central buet portal med rundt vindue over, flankeret af to mindre døre, og til højre står et højt tegltårn med urskive. Bag facaden rejser en mangekantet tromle sig, kronet af en ottekantet lanterne med kuplet tag og kors.

Grundstenen blev lagt den 4. maj 1504 på stedet for den kollapsede romanske kirke San Salvatore, med familierne Lampugnani og Vismara som hoveddonorer. Murene blev færdige den 6. juni 1513, men i december 1511 plyndrede schweiziske tropper Legnano og brændte stilladserne. Arbejdet gik i stå 1516–1523; tegningen tilskrives Donato Bramante, som døde i 1514.

Kirken er viet til Magnus af Milano, ærkebiskop 518–530. Indvendigt har hovedhvælvet fresker af Gian Giacomo Lampugnani, hovedkapellet fresker af Bernardino Lanino, og kapellet San Pietro Martire rester af 1500-talsmalerier af Evangelista Luini. Bernardino Luinis polyptychon regnes for hans bedste værk.

Hovedindgangen vender mod vest ud mod Piazza San Magno, hvor Legnanos kirkegård lå indtil 1808; portalen blev flyttet til denne side i 1610. Interiøret nås gennem denne vestlige portal, så besøgende fra pladsen kommer direkte ind i skibet. Klokketårnet, opført mellem 1752 og 1791, står ved facaden.

Klokketårnet blev opført mellem 1752 og 1791, mere end to århundreder efter, at kirken stod færdig i 1513. Dets urskive og murstenssokkel rejser sig til højre for den cremefarvede facade, over den ottekantede lanterne, der kroner kuplen.