Duomo San Flaviano, Katedral i Giulianova, Italien.

Duomo San Flaviano er en ottekantet renæssancekirke opført fra 1470'erne med mure på omkring to meter, forstærkende pilastre i hjørnerne, konsoller og skudhuller langs siderne. En kuppel på tromme rejser sig mod en ottekantet lanterne, engang dækket af blå majolikategl synlige fra havet, nu af halvcirkelformede terrakottategl. Restaureringerne i 1926 og 1948 førte interiøret tilbage til 1400-tallets former.

Den ottekantede kirke, opført fra 1470'erne, hed først S. Maria in Platea og fik navnet San Flaviano, da helgenens relikvier blev flyttet dertil i 1478. Tegningen tilskrives Francesco di Giorgio Martini, som samtidig arbejdede på hertugpaladset og bymuren i Giulianova. Færdiggjort i begyndelsen af 1500-tallet med krydsribbehvælv i stedet for den nuværende kuppel blev den restaureret i 1871, 1895, 1926, 1939 og 1948.

Kirken hed oprindeligt S. Maria in Platea og fik navnet San Flaviano, da helgenens relikvier blev flyttet hertil i 1478. Den er fortsat sæde for ærkepræstemenigheden San Flaviano. På ydervæggen mod Corso Garibaldi findes et krigsmindesmærke fra 1922, kronet af en ældre bronzeørn af Ulderico Ulizio.

Den ottekantede kirke ligger ved den sydlige kant af Giulianovas gamle by, og dens sydside er sammenbygget med husene, der blev rejst op ad den fra 1500- og 1600-tallet. Krigsmindesmærket fra 1922, kronet af Ulderico Ulizios bronzeørn, sidder på ydervæggen mod Corso Garibaldi. Interiøret er bart efter restaureringerne i 1926 og 1948; find krypten under kirken, dækket af et paraplyhvælv på otte piller.

Kuplen var engang dækket af blå majolikafliser, som gjorde den synlig fra havet på lang afstand; de blev senere fjernet og erstattet af halvcirkelformede terrakottafliser. På siden mod Corso Garibaldi står siden 1922 et mindesmærke for de faldne i Første Verdenskrig, kronet af en ældre bronzeørn af Ulderico Ulizio.