La Solitudine, Kirkebygning på en bakke i Nuoro, Italien.

La Solitudine er en kirke på vejen mod Monte Ortobene i Nuoro. Marmorfacaden krones af en sejlformet klokkegavl, og interiøret har et enkelt skib med synlige træbjælker og en halvrund apsis. De kalkede vægge er opdelt af spidsbuer, som bærer korsvejen.

Kirken blev opført i 1600-tallet som et landligt gudshus for hyrder og bønder, der boede uden for Nuoro. Årstallet 1622 hører til dens bronzeklokke, støbt af klokkestøberen Giovanni Pira på bestilling af Perdita Basigheddu, en kvinde fra Nuoro, der blev forsonet med kirken i 1605 efter en hekseproces. Bygningen fra 1600-tallet blev revet ned mellem 1947 og 1958 for Giovanni Ciusa Romagnas nye kirke, som bevarede den gamle klokke.

På højre væg står den polerede sarkofag af sort granit over Grazia Deledda, som døde i Rom i 1936 og blev begravet på Verano, før hendes krop i 1959 blev flyttet til Sardinien. Hendes sidste roman, La chiesa della Solitudine, bærer kirkens navn. Bronzedøren af Eugenio Tavolara viser Madonna della Solitudine.

Kirken fungerer som udgangspunkt for Trail 101, som fører opad mod statuen af Kristus Forløseren på bjerget. Stien er velholdt og tilbyder muligheder for forskellige konditionsniveauer og tidsbegrænsninger.

Den originale klokke fra 1622, støbt af klokkestøberen Giovanni Pira, opbevares inde i kirken. Den blev bestilt af Perdita Basigheddu, en kvinde fra Nuoro, der blev anklaget for hekseri og forsonet med kirken i 1605. Tre mariagravurer pryder den, blandt andet en Madonna d'Itria.