Borgia Castle, Slot i Squillace, Italien

Castello di Squillace, også kaldet Borgia-slottet, er en stenfæstning, hvis ældste kerne er et rektangulært normannisk kernetårn på 10 gange 11,5 meter. Underetagen tjente som cisterne, første sal rummede hovedindgangen og mødesale, anden sal en privat sal. Over indgangsportalen sidder et marmorvåben for Borgia-familien.

Borgen blev bygget i 1044 af normannerne Vilhelm Jernarm og Guaimar IV af Salerno på stedet for Cassiodorus' kloster, som byzantinerne havde omdannet til et kastron. Den gik gennem familierne Lancia, Montfort, Del Balzo og Marzano 1256–1485 og derefter til Borgia, hvis marmorvåben blev anbragt på portalen efter 1494. Jordskælvet i 1783 beskadigede den.

Navnet »Borgia-slottet« kommer fra familien, som holdt Squillace fra 1494 til 1729, hvor den uddøde uden arvinger. Marmorvåbenet på indgangsportalen blev anbragt efter 1494, da Goffredo Borgias ægteskab med Sancia d'Aragona beseglede alliancen mellem pave Alexander VI og Alfons II af Aragonien. Slottet er åbent for offentligheden.

Slottet ligger i Squillaces historiske centrum og nås til fods gennem byens gader. Indvendigt blev kernetårnets stueetage brugt som cisterne, hovedindgangen ligger på første sal, og en terrasse øverst på det rektangulære tårn giver udsigt over det omkringliggende område. Forvent trapper og stengulve.

Det var udgravninger af École française i begyndelsen af 1990'erne, ikke restaureringsarbejde i 1994, der bragte to skeletter fra 1200-1400-tallet frem med kranierne vendt mod hinanden og hænderne flettet sammen. Studier peger på en mand på cirka 1,70 m og en kvinde på 1,68 m, muligvis af nordisk oprindelse fra normannertiden; andre teorier nævner to brødre eller to krigere, én staufisk og én anjouisk.