Basilica of San Lorenzo, Gotisk kirke i Mortara, Italien

Basilikaen San Lorenzo er en gotisk kirke i Mortara med en murstensfacade, et centralt rosetvindue og laterale spidsbuede vinduer indrammet af støttepiller. Strukturen viser typiske træk ved italiensk gotisk arkitektur, hvor disse designelementer strækker sig opad til taget.

Den gotiske basilika blev opført mellem 1375 og 1380, muligvis af Bernardino (Bartolino) da Novara. I 1443 blev den mindre portal ændret, og i 1573 foretog Martino Bassi strukturelle ændringer. Restaureringer fulgte under Epifanio Fagnani 1829–1840; i 1916 restaurerede Giulio d'Andreade og Cesare Bertea facaden og en sidevæg.

Trækrybben er udført af Andrea da Milano, ikke af en lokal kunstner. Det første kapel til højre rummer Bernardino Laninos Rosenkransmadonna med helgener og troende (1579), bestilt af rosenkransbroderskabet; den minder om Madonnas indgriben i slaget ved Lepanto den 7. oktober 1571, med Pius V, Don Juan af Østrig og Marcantonio Colonna blandt figurerne og de to flåder i en runddel på predellaen.

Kirken er sæde for bispedømmet Vigevano og Mortaras vigtigste gudstjenestested. Interiøret er et latinsk kors på 49 gange 19,5 meter med tre skibe; fresken Madonna delle Grazie hænger lige til højre inden for indgangen, og langs højre side følger derefter altre i andet kapel og ved bagvæggen.

De to relieffer fra 1400-tallet over hovedportalen er ikke fasadens eneste gamle skulpturer: rundmedaljonerne (tondi) er af Boniforte da Mortara, og Nando Bialetti malede lunetterne, blandt andet en Nedtagelse fra korset over sideportalen, som minder om det nedrevne Pietà-kapel, der stod, hvor sideindgangen nu er.