Church of Saint John of Verdara, Tidligere kloster i Padua, Italien

Kirken San Giovanni di Verdara er en tidligere romersk-katolsk kirke på Via San Giovanni di Verdara i Padua. Dens østvendte gavlfacade bevarer gotiske åbninger, herunder et rosenvindue indrammet af fligede buer; sidevæggene opdeles af dybe blindbuer. Interiøret, der engang havde tre skibe, er blevet opdelt til hospitalsbrug, og mod syd står klosterbygningerne med to korsgange.

Kirken fandtes allerede i 1219 som gudshus for et priorat af hvide benediktinermunke i et område, der kaldtes »viridaria« på grund af vegetationen. I 1431 overdrog pave Eugenius IV hele klosteret i kommende til sin nevø kardinal Antonio Correr, som i 1436 betroede det til Laterankanikerne; de lod Lorenzo da Bologna og Giuliano da Porlezza udvide kirken og klosteret. Det blev et abbedi i 1566, blev ophævet af Republikken Venedig i 1783, gik kortvarigt til jesuitterne i 1852 og blev omdannet til militærhospital efter 1866.

Navnet Verdara kommer fra "viridaria", den frodige vegetation i området, hvor benediktinernes priorat opstod. Mellem 1500- og 1700-tallet tiltrak kannikernes kunst- og bogsamling, beriget med Pietro Montagnanas fond og i 1711 med Marco Mantova Bonavides' samling, humanister som Pietro Bembo, en hyppig gæst.

Anlægget tilhører i dag den italienske hær som kasernen "De Bertolini", hvor Padovas militære retsmedicinske afdeling har til huse, og området er derfor lukket for offentligheden. Kirkens facade kan stadig ses delvist fra Via San Giovanni di Verdara, hvor indgangen har nummer 123.

Kirkens facade viser stadig gotiske åbninger, blandt andet et rosetvindue indrammet af fligede buer; resten af bygningen er senere, måske fra 1600-tallet. Den vestlige apsis rager tydeligt frem og afsluttes i polygonal plan, og ved siden af står foden af et klokketårn, der blev næsten helt revet ned efter 1866.