Saint Nicholas church, Gotisk sognekirke i Merano, Italien

Sankt Nikolaus Kirke er en sengotisk hallkirke ved Pfarrplatz i Meranos gamle bydel med tre lige høje skibe adskilt af runde søjler og et polygonalt kor. Vestfacaden har en trekantet gavl med småtårne, et rosenvindue og en spidsbuet portal; syd for koret står et 78 meter højt tårn.

En kirke på stedet nævnes første gang omkring 1266, viet til sankt Nikolaus og til Peter Martyren, som var blevet helligkåret kort før. I 1302 fremmede biskoppen af Chur, Sigfrid, en udvidelse; det gotiske kor blev indviet i 1367 og bygget af stenhuggere fra Rottweil. Stefan Tobler fra Burghausen hvælvede skibet efter 1438, og den færdige kirke blev indviet 10. november 1465. Merano blev først eget sogn i 1657.

Interiøret viser træskulpturer af helgener og historiske malerier, der viser scener fra Jesu liv, hvilket afspejler lokal religiøs hengivenhed gennem århundreder. Disse kunstværker giver besøgende en fornemmelse af de åndelige traditioner, der formede samfundet.

Hovedindgangen er den gotiske sydportal mod arkaderne, ikke vestfacaden mod pladsen. I gangen under tårnet findes 1300-talshvælv og fresker af mester Wenceslas. Siden begyndelsen af 2026 er det 78 meter høje tårn helt dækket af stillads på grund af revneudbedring, så urskive og tårnhjelm er skjult.

Indtil 1848 omgav Meranos bykirkegård kirken; den blev da flyttet bag Helligåndskirken. På murene er omkring 80 gravsten bevaret, blandt dem for billedhuggerfamilierne Pendl og Wasmann. En tilhører Anna von Paravicini, som atten år gammel giftede sig med den toogfirsårige Bernardin von Paravicini; han levede til han blev 104, og de fik syv børn.