Riserva naturale dell'Orrido di Foresto, Regionalt naturreservat i Val di Susa, Italien

Riserva naturale dell'Orrido di Foresto omfatter omkring 180 hektar på Val di Susas sydvendte skråning, mellem 450 og 950 m, i kommunerne Bussoleno og Susa. Rocciamelone-bækken har skåret en kløft med overhængende vægge i kalkstenen lige før dalbunden; kløften lukkes mod øst af klippemassivet Truc San Martino (872 m). Omkring ligger kalkstensklipper og magre græsgange i lav højde.

Området blev besøgt allerede i forhistorisk tid, hvilket fund i klippelyene oven for kløften viser. Et fragment af en marmorfrise, måske fra et tempel, og nogle indskrifter stammer fra romersk tid og blev fundet under udgravninger af den gamle kirke i Foresto. I nyere tid var området kendt for sine marmorbrud, hvis sten blev brugt i mange bygninger i Torino, og for sine vine. Inde i kløften ses endnu bygningerne efter et lazaret, som indtil 1700-tallet blev brugt til at isolere personer med smitsomme sygdomme som kolera.

Kalkstensklipperne er blevet brudt siden oldtiden, og skråningerne understøttede engang vingårde og kvæggræsning. Denne lange historie med arealanvendelse har formet det landskab, du ser i dag, og viser, hvordan folk har arbejdet med dette terræn i århundreder.

Området gennemskæres af et godt netværk af markerede vandrestier, der passer til forskellige færdighedsniveauer. Den solrige placering og kalkstensunderlaget gør besøg behagelige selv i de koldere måneder.

Enearten Juniperus oxycedrus subsp. macrocarpa nåede Foresto for 5.000–7.000 år siden, da et varmere klima skubbede middelhavsvegetationen op i Alperne; den efterfølgende afkøling lukkede den inde i dette tørre, frostfattige hjørne. Flere snese buske samler sig i kalkkedlen nord for landsbyen Crotte.