Ciciu del Villar, Regionalt naturreservat i Villar San Costanzo, Italien

Ciciu del Villar er et 64 hektar stort regionalt naturreservat på skråningen Costa Pragamonti i Val Maira, mellem 650 og 950 m, ved foden af Monte San Bernardo. Erosionssøjlerne, på piemontesisk kaldet ciciu, er lysebeige jordhalse med mørkere, afrundede gnejsblokke ovenpå, som hænger ud over dem som paraplyer. En optælling af Alberto Costamagna i 2000 fandt 479 stykker på omkring 0,25 km², de fleste under 2 m høje, blandt kastanjer og dun-ege.

Reservatet blev oprettet i 1989 og forvaltes af Ente di gestione del Parco naturale del Marguareis. Erosionssøjlerne opstod efter sidste istid, da smeltevand fra bækken Faussimagna aflejrede jernholdigt materiale ved foden af Monte San Bernardo; senere hævning og erosion blotlagde søjlerne med blokkene på toppen. En optælling i 2000 af Alberto Costamagna fra universitetet i Torino talte 479 formationer på omkring 25 hektar.

Navnet ciciu kommer fra piemontesisk og betyder dukke eller marionet. De lokale forklarede søjlerne som resultatet af trolddom eller et mirakel: den mest udbredte legende fortæller, at den romerske legionær San Costanzo, der blev martyrdræbt omkring 303–305, på Monte San Bernardo forbandede de soldater, der forfulgte ham, og forvandlede dem til sten. På stedet, hvor han blev dræbt, blev der i 1100-tallet opført en helligdom.

Besøgende bør kontakte Pro Villar turistkontor på Piazza Giovanni Giolitti for at arrangere guidede ture i reservatet. At gå med en guide er den anbefalede måde at udforske formationerne sikkert og lære om stedet.

Ved optællingen i 2000 foretaget af Alberto Costamagna fra Universitetet i Torino blev der registreret 479 søjler på omkring 0,25 km². Hattene består af gnejs fra Dora-Maira-massivet, mens fødderne er cirka 90 % ler og sand, farvet røde af jernoxid. Nogle når 10 m, men de fleste bliver under 2 m.