Diaccia Botrona Nature Reserve, Naturreservat nær Castiglione della Pescaia, Italien

Padule di Castiglione er et naturreservat nær Castiglione della Pescaia med omfattende vådområder, der giver levesteder for fugle, fisk og planter. Landskabet omfatter lavt vand, rørskove og kystlinjer, der tilsammen danner et komplekst naturligt system.

Reservatet bevarer en del af den tidligere Prile-sø, som dækkede Maremma-sletten og i vid udstrækning blev tørlagt af kanalarbejder, der begyndte under habsburger-lothringerne i 1700-tallet, med Peter Leopold af Toscana fra 1766. Området blev udpeget som Ramsar-vådområde den 22. maj 1991 og oprettet som naturreservat af provinsen Grosseto ved resolution nr. 17 af 27. februar 1996.

Navnet forener vådområdets to dele, Diaccia og Botrona. Ved den vestlige kant står Casa Rossa Ximenes, opført i 1700-tallet af jesuitmatematikeren Leonardo Ximenes til tørlægningsarbejdet; i dag rummer den reservatets besøgscenter og multimediemuseum om vådområdets flora, fauna og historie. På Isola Clodia findes middelalderlige rester af klosteret San Pancrazio al Fango.

Reservatet strækker sig mellem floden Bruna og kystfyrreskoven langs vejen Castiglione della Pescaia–Marina di Grosseto, i kommunerne Grosseto og Castiglione della Pescaia. Besøgscenter og multimediemuseum ligger i Casa Rossa Ximenes, som Leonardo Ximenes opførte i 1700-tallet ved den vestlige kant af Diaccia Botrona. Ved Bruna findes fortsat ferskvandsmose, resten er en brakvandslagune.

Reservatet er Toscanas vigtigste vådområde for overvintrende ænder; hejrer og rørhøg yngler også her. Navnet kommer fra de to dele Diaccia og Botrona.