Bridge of san giorgio, Stenbro i Mantova, Italien.
Ponte di San Giorgio er en muret bro over Lago di Mezzo i Mantova, som skiller denne sø fra Lago Inferiore. Den erstattede en trækonstruktion fra 1198–1199 af ingeniøren Alberto Pitentino og blev genopbygget i sten i slutningen af 1300-tallet af Ludovico Gonzaga. I 1922 blev buerne fyldt op og vindebroen fjernet, hvilket gav den nuværende overgang.
Broen blev først bygget i træ i 1198–1199 som del af ingeniør Alberto Pitentinos vandbygningsarbejder, der skabte Mantovas søer. I slutningen af 1300-tallet lod Ludovico Gonzaga den genopbygge i murværk og adskilte dermed Lago di Mezzo fra Lago Inferiore. Et senere tilføjet tag blev revet ned 25. september 1634 efter skader under belejringen af landsknægte i 1630. I 1922 blev buerne dækket til, og vindebroen blev erstattet af den nuværende konstruktion.
Broen ses i baggrunden af Andrea Mantegnas Jomfruens død (1460–1461), nu på Prado, og af Rubens' Selvportræt med venner i Mantova (1602–1606) på Wallraf-Richartz-Museum i Köln. En plade fra 1417 i hertugpalassets museum vidner om, at broen var overdækket.
Broen fører vejen over Lago di Mezzo mellem bymidten og San Giorgio-kvarteret. Dens buer blev fyldt op i 1922, og vindebroen, der lod både passere mellem den midterste og den nedre sø, blev fjernet; overgangen er nu en fast kørebane, som fodgængere deler med trafikken.
Broen ses i baggrunden af Andrea Mantegnas Jomfruens død (1460–1461), nu på Pradomuseet i Madrid, og også i Rubens' Selvportræt med venner i Mantua (1602–1606), som opbevares i Köln. I 1922 blev dens buer fyldt op, og vindebroen, der lod både passere mellem søerne di Mezzo og Inferiore, blev fjernet.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.418 bidragydere verden over.