Santa Maria a Lamula, Kirkebygning i Arcidosso, Italien

Santa Maria a Lamula er en romansk kirke med tre skibe, der ender i tre halvcirkelformede apsiser, bygget af lokale trakytblokke og dækket af træspær. Den blev delvist genopbygget mellem 1935 og 1943. En indskrift på den første søjle til højre for indgangen minder om en restaurering i juni 1268.

Santa Maria a Lamula er første gang dokumenteret i 853, da kejser Lothar II bekræftede dens ejerskab til klosteret San Salvatore på Monte Amiata, hvis afhængige celle den var. Et dokument fra 14. september 892 nævner et marked ved kirken. Pave Gregor V anerkendte den som dåbskirke i 996. I 1264 brændte sienesiske tropper, der kæmpede mod Aldobrandeschi, kirken; en indskrift på den første søjle til højre for indgangen nævner genopbygningen i juni 1268 under kong Karl I af Anjou.

Navnet Lamula kommer fra den middelalderlige landsby Lamule, også kaldet Lama, som betød mose eller dam, fordi stedet lå på vandfyldt jord. Der er ingen synlige spor tilbage af landsbyen. En legende fortæller, at et muldyr knælede foran portalen for at hylde madonnastatuen, og mærkerne efter dets knæ ses stadig på stenen foran indgangen.

Pieven ligger ved foden af Montelaterone-højen i kommunen Arcidosso, langs vejen, der stiger fra Ente-dalen op mod landsbyen. Man kommer dertil til fods gennem de omkringliggende kastanjeskove og lerjorde. Bygningen blev delvist genopbygget mellem 1935 og 1943, så det romanske murværk i trakyt, der ses i dag, blander originale dele med moderne arbejde.

Et muldyr knælede foran kirkens portal for at hylde Madonna-statuen, og spor efter dets knæ ses stadig på stenen foran indgangen. Landsbyen Lamule, som engang lå ved kirken, har ikke efterladt sig synlige spor.