Parco Nord Milano, Regional park i Metropolitan City of Milan, Italien

Parco Nord Milano er en regionalpark på omkring 640 hektar fordelt på Milano, Bresso, Cusano Milanino, Cormano, Cinisello Balsamo, Novate Milanese og Sesto San Giovanni. Gennem midten løber en lang lige akse: en bred græsstribe med en nedslidt sti i midten, kantet af to rækker høje løvtræer, hvis grene lukker sig som en tunnel. Skove, lysninger, hække og små vandhuller udgør resten, heriblandt Lago di Niguarda, der får vand fra Villoresi-kanalen.

Parken opstod på de forladte industriområder efter Breda Aeronautica efter Anden Verdenskrig. Idéen blev undfanget i slutningen af 1960'erne; i 1970 blev den klassificeret som »park af offentlig interesse« ved præfekturdekret, og i 1975 anerkendte Lombardiet den som regionalpark. Den første skovplantning begyndte i 1983 under Paolo Lassini ved Azienda Regionale delle Foreste.

Parkens navn henviser til beliggenheden ved Milanos nordlige kant, og skovene og græsarealerne bruges til gåture, cykling og skoleudflugter. Cascina Centro Parco, parkforvaltningens sæde, nås fra Bresso. Ved grænsen mellem Sesto San Giovanni og Bresso ligger montagnetta, en lille bakke af rester fra stålværkerne, som senere blev saneret.

Parken er for det meste flad og har cykel- og gangbroer over vejene, for eksempel broen over motorvejen Torino-Trieste nær broen ved Via Segantini. Bredderne ved Lago di Niguarda er for det meste naturlige og ikke tilgængelige for offentligheden. Parken forvaltes fra Cascina Centro Parco, som nås fra Bresso.

Nylig overvågning har registreret tilbagevenden af syvsoverpopulationer til parken, hvilket viser vellykket genopretning af naturlige levesteder i dette bymiljø. Dette lille pattedyr var forsvundet fra regionen i årtier og fungerer nu som en indikator for økosystemets sundhed.