Monastero di Camaldoli, Kamaldulenserkloster i Poppi, Italien

Monastero di Camaldoli er et klosterkompleks 818 meter over havet nær floden Archiano, tre kilometer fra Camaldolis eremitage i kommunen Poppi. Det omfatter det gamle hospits eller gæstehus, kirken San Donato og Sant'Ilariano samt klosteret, hvis enkle bygninger er samlet omkring en central klostergård med rundbuer på joniske kapitæler på de solrige syd- og vestsider.

Komplekset opstod fra et lille hospital, som munkene byggede ved kirken fra 1046. Opførelsen af det nuværende kloster begyndte i 1500-tallet, udvidede korsgangen og inddrog herberget, og blev afsluttet i 1611. I juli 1943 blev arbejdet, der førte til Codice di Camaldoli, holdt her.

Fællesskabet tilhører kamaldulenserordenen, grundlagt af Romuald, som tog navn efter dette kloster. Komplekset omfatter kirken San Donato og Sant'Ilariano, det gamle hospits og klosteret. I juli 1943 blev møderne, der førte til Codice di Camaldoli, afholdt i klosteret.

Anlægget ligger 818 meter over havet ved en gren af floden Archiano, 3 km fra Eremo di Camaldoli i kommunen Poppi. Det gamle herberg, foresteriaen, kirken og klosteret udgør komplekset, så afsæt tid til at gå mellem dem. Klosteret ligger i dalbunden, ikke på en top, og eremitboligen er et særskilt sted et par kilometer væk ad vejen.

Fra 30. oktober 1940 opbevarede klostret omkring hundrede værker fra Uffizi-galleriet. Under den tyske besættelse 1943-45 forhindrede prior Antonio Buffadini, at de blev ført bort, ved hjælp af sine tyskkuuskaber og Vatikanstatens flag, der var hejst på bygningen.