Monastero di S. Nicola di Casole, Kloster i Otranto, Italien
Klosteret San Nicola di Casole er et middelalderligt klosterkompleks nær Otranto med delvist stående mure og en halvcirkelformet apsis med gotiske arkitektoniske detaljer. Bygningernes layout er stadig synlig og viser, hvordan den oprindelige struktur var organiseret.
Ifølge klosterets typikon, bevaret i et håndskrift i Torino, blev det grundlagt i 1098/1099 af dets første abbed Josef; en donation fra Bohemund af Taranto 1104–1111 er dokumenteret. I 1480 besatte tyrkiske tropper under Ahmet Pasha klosteret som udkigspost uden at ødelægge det; abbediet blev forladt, dets bibliotek spredt og senere indlemmet i en masseria indtil det 20. århundrede.
Navnet Casole kommer fra det salentinske dialektord càsule, de små celler og hytter, hvor munkene boede omkring klosteret. I begyndelsen af 1200-tallet ledede abbed Nektarios her en kreds af græsksprogede digtere, blandt dem Georgios fra Gallipoli og Johannes Grassus fra Otranto. I Umberto Ecos roman Rosens navn stammer munken og miniaturmaleren Adelmo da Otranto fra San Nicola di Casole.
Ruinerne ligger langs kystvejen mod Santa Cesarea Terme og kan nås til fods. Bær passende fodtøj, da stedet ligger på åben grund med ujævne overflader.
Den græsk-idruntinske mosaikmester Pantaleone, der tilskrives gulvmosaikken i Otranto-katedralen, menes at have brugt biblioteket i Casole til sit ikonografiske og symbolske program; den tyske kilde kalder forbindelsen ubeviselig og omstridt i nyere forskning. Klosterets Typikon, en samling klosterregler, opbevares på Nationalbiblioteket i Torino.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.370 bidragydere verden over.