Castello Mediceo, Renaissance-fæstning i Sansepolcro, Italien

Castello Mediceo, også kaldet Fortezza di Sansepolcro, er en renæssancebefæstning indbygget i et hjørne af bymuren. Grundplanen er næsten kvadratisk med fire hjerteformede hjørnebastioner af forskellig størrelse; det nedre murværk tilskrives Giuliano da Sangallo, mens de øvre dele er senere.

Giuliano da Sangallo fik opgaven omkring 1500 af Dieci di Balia i Firenze, og arbejdet begyndte mellem slutningen af 1502 og begyndelsen af 1503. Han indlemmede en befæstet landsby fra 1300-tallet, som Malatesta havde bygget omkring Rocca di Sant'Angelo, selv rejst på resterne af et romersk tårn. Under Lothringen blev våbnene flyttet til Fortezza da Basso i Firenze; i 1754 blev fæstningen overdraget til Francesco Alberti, i 1842 til Collacchioni og i 1904 privat ejendom.

De fire hjørnebastioner hedder Belvedere, Santa Maria, San Casciano og San Leo; Belvedere er den største. Gennem bastionen San Leo løber en rund skakt lodret, en skorsten for røgen fra artilleriet på dens etager. I 1800-tallet blev fæstningen en privat gård, og vognporten stammer fra den tid.

Fæstningen er privateje, siden 1916 ejet af familien Tosi, og er ikke åben som offentligt monument; den kvadratiske plan og de fire hjerteformede bastioner ses udefra og på luftfotos. Det indre gulv ligger over to meter over den ydre vej, og voldgraven er store dele tilkastet.

San Leo-bastionen skjuler et rundt hul, der løber lodret gennem hele strukturen, en skorsten for røgen fra artilleriet på dens etager; størrelsen tyder på grovkalibrede kanoner, sandsynligvis opstillet efter Sangallos indgreb. Den tredje port, skjult bag San Leo-bastionens øre, havde vindebro og er ældre end befæstningen omkring.