Santa Maria ad Martyres, eremitkloster i Ripafratta, San Giuliano Terme, Italien

Santa Maria ad Martyres, også kaldet Rupecava, er et augustinsk eremitkloster bygget omkring en række naturlige grotter på bakkerne ved Ripafratta. Den enskibede kirke Santa Maria ligger i ruiner og bevarer et alter fra 1735, et hjørne af gulvmosaik og fragmenter af fresker fra 1500-tallet; af de to klosterbygninger er kun ruiner tilbage. Den første grotte over for indgangen tjente som munkenes refektorium og senere som kornlager.

Ifølge traditionen byggede eremitten William af Maleval en ensom bolig på et sted for hedensk tilbedelse; eremitter er dokumenteret på Monte Pisano allerede i det 4. århundrede. Eremitklosteret blev indviet i 1214. I 1749 lod augustinernes general klosteret nedlægge og dets ejendele overføre til San Nicola i Pisa; kun fader Luigi Cervelli og en lægbroder blev tilbage. I 1801 solgte brødrene i San Nicola Rupecava til familien Roncioni, og en eremit boede der indtil midten af 1800-tallet.

Dyrkelsen af Madonna di Rupecava, en træskulptur af Jomfruen med Barnet fra omkring 1340, efter restaureringen i 2000 tilskrevet Andrea Pisano, spredtes i nedre Valdiserchio helt til Pisa og Lucca. Den 8. september, Mariæ fødsel, holdes flere messer i eremitklosteret. Den 14. august opfylder indbyggerne i Ripafratta et løfte fra jordskælvet i 1846 og synger en laude klokken 13, skælvets time.

Komplekset nås ad stier på bakkerne ved Ripafratta oven for Molina di Quosa; kirken og klosteret er ruiner på privat grund, så adgang er ikke garanteret. Den bevarede kirke rummer et alter fra 1735, et gulvmosaikfragment og rester af fresker fra 1500-tallet. Madonna di Rupecava, en træskulptur i naturlig størrelse af Jomfruen med barnet fra omkring 1340, som tilskrives Andrea Pisano, opbevares nu i pieven i Ripafratta.

Rupacavamadonnaen, en naturtro træskulptur af Jomfruen med barnet fra omkring 1340, som efter en restaurering i 2000 blev tilskrevet Andrea Pisano, var i årevis dækket af stærk maling, som lokale troende havde påført for at beskytte den mod forsømmelse. Nu opbevares den i pieven i Ripafratta.