Saint Columbanus hermitage, Kirkebygning og eremitbolig i Trambileno, Italien

Sankt Kolumbans eremitbolig er en kirke bygget halvvejs oppe ad en stejl klippevæg og nås via 102 trin hugget direkte ind i stenen. Strukturen kombinerer naturlige huleformationer med vægge og kamre bygget inde i selve bjerget.

En munk ridsede årstallet 753 ind i klippen ved det nuværende klokketårn og indledte et sammenhængende eremitliv i hulerne. Mellem slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet blev en lille kirke viet til helgenen bygget ved huleåbningen. Det første dokument, der nævner den, er et testamente fra grev Guglielmo Castelbarco i 1319; den nuværende kirke blev færdig i 1720. Eremitlivet blev afskaffet under josephinismen i 1782, og provinsen Trento restaurerede stedet i 1996.

Fresker indeni skildrer en lokal legende om en helgen, der kæmper mod en drage nær en bjergbæk. Disse malerier viser historier, der er blevet fortalt i denne region i århundreder.

Adgangen sker via 102 trin hugget ind i klippen ved klokketårnet, på væggen af den kløft, som bækken Leno di Vallarsa danner i Trambileno nær Rovereto. Trappen er smal og udsat og egner sig derfor ikke til besøgende med højdeskræk eller nedsat mobilitet. Provinsen Trento restaurerede stedet i 1996 og åbnede det for offentligheden; en frivillig gruppe, Komitéen for Sankt Columbanus' venner, vedligeholder det.

Årstallet 753, indhugget i klippen ved klokketårnet, er det ældste spor af eremitmunke, århundreder før kirken. Hulefreskerne viser sankt Columbanus i kamp med en drage, en legende knyttet til børnene, der blev døbt i Leno-bækken. Fresken med Madonna og helgener fra 1400-tallet bærer påkaldelser og votivgaver dateret 1505–1782.