San Francesco Convent, Franciskanerkloster i Fiesole, Italien

San Francesco Kloster er et franciskanerkloster på Via San Francesco ved den vestlige ende af Fiesoles historiske centrum. Kirken blev ombygget i nygotisk stil af Giuseppe Castellucci i 1905-1906 og har gavlfacade af stenblokke, rosetvindue og en fremspringende portal med freske af Frans af Assisi. Indenfor er et enkelt skib under spidsbuet tøndehvælv opdelt i fire fag med fire sidealtre; klosteret til højre har en freskomalet bue som indgang og omgives af tre korsgange.

Stedet over Fiesoles etruskiske akropolis havde en borg, som Firenze ødelagde i 1125. Augustinernonner byggede et kloster fra 1225 og forlod det i 1352. I 1399 kom franciskanere; med broder Giovanni da Stroncone og finansiering fra Guido del Palagio grundlagde de klosteret og ejede det fuldt ud i 1407. Bernardino af Siena var gardian i 1418. Nedlagt i 1810, genåbnet i 1870.

Klosterkirken rummer et freskomaleri fra 1400-tallet af Frans af Assisi i lunetten over den fremspringende portal og en terrakotta-Madonna med barn af Primo Aglietti fra 1907 på den venstre sideportal, modelleret efter Giovanni Pisano. Inde på alterne står Cenni di Francescos mystiske trolovelse med sankt Katarina fra slutningen af 1300-tallet og Piero di Cosimos Striden om den ubesmittede undfangelse, kaldet Pala di Fiesole.

Klosteret ligger ved den vestlige ende af Fiesoles historiske centrum, på Via San Francesco, tæt på katedralen San Romolo og den tidligere kirke Sant'Alessandro. Klosterindgangen vender mod pladsen og går gennem en freskomalet bue; kirkedøren sidder i facaden. Den største korsgang har en firesidet søjlegang med krydshvælv.

Biblioteket rummer en sjælden samling patristiske værker, der tiltrækker forskere fra hele Italien, som studerer tidlige kristne skrifter. Disse tekster er svære at finde andre steder, hvilket gør klosteret til en uventet destination for teologisk forskning.