Collegiata di Sant'Andrea, Romansk kollegiatkirke i Empoli, Italien

Kollegiatkirken Sant'Andrea er en romansk kollegiatkirke i Empolis historiske centrum med en facade dækket af hvid marmor og grøn serpentinsten arrangeret i geometriske mønstre. Forsiden har fem blindarkader og dekorative paneler, der afspejler stilen fra middelalderlig florentinsk arkitektur.

Det første sikre vidnesbyrd er en bulle fra pave Nikolaus II af 11. november 1059 til sognepræsten Martino. I december 1119 gav grevinde Emilia, hustru til Guido Guerra, sognepræsten Rolando og indbyggerne ret til at bygge huse og forsvarsmure omkring kirken, Empolis grundlæggelsesdokument. I 1389 begyndte Pietro di Ugucciozzo de' Ricci en gotisk ombygning; facadens øverste del blev fornyet efter Carlo del Re's tegning og færdiggjort 23. januar 1803.

Kirken er opkaldt efter Sankt Andreas, Empolis skytshelgen, og er fortsat et samlingssted for det lokale fællesskabsliv. Der afholdes regelmæssigt koncerter indenfor, hvor kirkemusik og klassiske optrædener mødes i omgivelser, der har formet byen i århundreder.

Kirken ligger på et synligt sted i Empolis historiske centrum, hvilket gør den let at nå til fods fra de fleste steder i den gamle bydel. Morgen- eller tidligt eftermiddagslys fremhæver detaljerne i marmorbeklædningen, så disse tidspunkter er bedst til et nærmere kig på facaden.

Den nedre del af facaden er kirkens eneste bevarede romanske parti, og dens hvide marmorplader er 7 til 8 cm tykke, nok til at spille en bærende og ikke blot dekorativ rolle. En indskrift mellem de to ordener hjælper med at datere facaden og hele den florentinske romanske stil.