Roman cisterns, Romersk vandopbevaringssystem i Fermo, Italien.

De romerske cisterner er et underjordisk kompleks under Fermos centrum bestående af flere forbundne kamre, der engang opbevarede vand til den antikke by. Strukturen demonstrerer romerske ingeniørmetoder brugt til at opsamle og bevare vand i et enkelt samlet system.

Cisternerne dateres sædvanligvis til omkring 40 e.Kr. på grundlag af et tagstensfragment på en væg med et stempel fra en bygmester, der var aktiv i de år (CLODI AMBROSI); nogle forskere placerer dem i stedet ved slutningen af 1. århundrede f.Kr. Det underjordiske anlæg omfatter cirka 2.200 kvadratmeter med tredive kamre i tre parallelle rækker, hvor regnvand blev samlet til fordeling i byen. Indtil 1980 blev seks rum stadig brugt til at samle vand til Fermos forsyning, leveret fra kilder i Sibillinibjergene.

Navnet »Cisterne Romane« er indbyggernes betegnelse for anlægget, som i dag nås via Museo Civico Archeologico i det tidligere dominikanerkloster. Seks af de tredive kamre opsamlede fortsat vand fra kilderne i Sibillinibjergene indtil 1980, mens de øvrige blev ryddet for århundreders affald omkring 1960. Et mindre tilsvarende anlæg, Piccole Cisterne, bærer en del af Palazzo Comunale ved Piazza del Popolo.

Cisternerne ligger under jorden og kan kun besøges på guidede ture, der starter fra et nærliggende museum. Besøgende bør være forberedt på ujævnt terræn og fugtige forhold i de underjordiske kamre.

Indtil 1980 opsamlede seks af de tredive kamre stadig vand til Fermos forsyning fra kilder i Sibillinibjergene. De øvrige blev ryddet for århundreders affald omkring 1960 og viste en struktur næsten intakt efter to tusind år. Femten ventilations- og inspektionsskakter er stadig synlige.