San Rocco, Kirkebygning i Bagolino, Italien

San Rocco er en kirkebygning i Bagolino beliggende i omkring 950 meters højde med et hovedskib med synlige spær og et præsteskab med dekorerede vægge. Grundplanen er opdelt i to adskilte områder, hvor fresker især fremhæver den bagerste sektion.

San Rocco blev opført umiddelbart efter pesten i 1478 på et sted, der sandsynligvis siden romertiden havde rummet ældre andagtssteder. I 1483 fik Da Cemmo-værkstedet, med Pasotto og sønnen Giovan Pietro, til opgave at male freskerne på den hellige bue og presbyteriets vægge. Klokketårnet af Cristoforo di Osten stod færdigt i 1565; i 1577 udvidede Magister Comino da Sabbio skibet og tilføjede to fag, og i 1585 indviede biskoppen af Trento kirken. Mellem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en nygotisk portal med spidsbuer føjet til facaden.

Freskerne blev malet af Giovan Pietro da Cemmo mellem 1483 og 1486, hvor han signerede sig "Cemigena"; de lå skjult i over tre århundreder og blev genopdaget og restaureret første gang i 1956. På den hellige bue ses Bebudelsen, og på præsteskabets hvælv de fire evangelister med tetramorfens symboler og de fire kirkelærere.

Kirken ligger blandt stenhuse i landsbyen og fungerer som et orienteringspunkt for besøgende, der udforsker bjergbosættelsen. Adgang sker gennem de sædvanlige lokale ruter, og den omkringliggende tætte bebyggelse former besøgsoplevelsen.

Giovan Pietro da Cemmos fresker lå skjult i over tre århundreder og blev først afdækket og restaureret i 1956; maleren signerede med navnet »Cemigena«. Se efter de tolv sibyller på underbuen, malet i stedet for de sædvanlige ti for at svare til de tolv små profeter.