San Remigio, Florence, Romansk kirke i Firenze, Italien

San Remigio er en kirke i Firenze, hvis treskibede interiør er opdelt af ottekantede søjler med udskårne kapitæler og dækket af krydshvælv med fresker af helgener fra 1300-tallet. Facaden i pietra forte har hængende buer langs taglinjen og en portal kronet af en spidsbuet lunette. Midterskibet er lidt højere end sideskibene, som hver ender i et firkantet kapel.

Allerede i 800-tallet lå der uden for de gamle mure et herberg viet til sankt Remigius, biskop af Reims, som tog imod franske pilgrimme på vej til Rom. En første kirke er dokumenteret i 1040; den nuværende gotiske bygning stammer fra en ombygning i 1350, finansieret af familierne Alberti, Pepi, Bagnesi og Alighieri, hvis våbenskjolde er indridset i de ottekantede piller. I 1600-tallet tilføjedes barokaltre, og i 1818 højaltret.

Kirken er kendt for at huse begravelserne for dem, der druknede i Arno. Niccolò Tommaseo, som døde i 1874, modtog begravelsesritualet her; den ældre Gino Capponi holdt gravtalen, hans sidste offentlige optræden før sin død i 1876.

Kirken ligger på Piazza San Remigio i byens centrum og er let at nå til fods. Mange restauranter og overnatningssteder er i nærheden, hvilket gør det bekvemt at besøge og udforske området omkring.

I klokkekammeret findes sen-gotiske sinopier af tabte fresker, Jagt scener og Eremitter i ørkenen, først genopdaget i 1954. Her opbevares også en sten fra katedralen i Reims, som faldt ned under et bombardement i Første Verdenskrig og blev skænket til kirken i 1954 i anledning af venskabsbyaftalen med den franske by.