Sant'Andrea, Mindre basilika i Viareggio, Italien

Sant'Andrea er en nyklassicistisk sognekirke og mindre basilika på via Sant'Andrea 55 i den gamle del af Viareggio. Den blev opført i 1842 sammen med det tilstødende præstehus efter tegning af ingeniøren Michele Cervelli fra Lucca, i den enkle og funktionelle klassicisme, som restaurationsmagtens myndigheder ønskede for den nye havneby. Inde findes kunstværker og mange relikvier; de fire klokker, støbt i 1938 af Fonderia Luigi Magni i San Concordio, er de ældste i Viareggio.

I 1836 udstedte hertug Carlo Ludovico di Borbone af Lucca et dekret om et nyt sogn i Viareggio viet til sankt Andreas; i 1839 blev det overdraget til Marias tjenere, hvilket pave Gregor XVI bekræftede for bestandigt. Kirken og den tilhørende præstebolig blev opført i 1842 efter tegning af Lucca-ingeniøren Michele Cervelli, og ærkebiskop Giovanni Domenico Stefanelli udskilte sognet fra Sant'Antonio. I juni 1963 blev den ophøjet til mindre basilika.

Kirken fungerer som det primære religiøse samlingspunkt for det katolske samfund i Viareggio og tiltrækker faste kirkegængere hele året. Besøgende kan observere, hvordan lokale bruger rummet til daglig åndelig praksis og vigtige religiøse øjeblikke.

Basilikaen er åben for besøgende dagligt med en pause i eftermiddagstimerne, hvilket giver mulighed for både morgen- og aftenaftaler. De, der er interesseret i guidede ture eller detaljerede oplysninger, kan henvende sig på sognekontoret på stedet.

De fire klokker i klokketårnet blev støbt i 1938 af Fonderia Luigi Magni i San Concordio ved Lucca og er de ældste i Viareggio. Servitmunken Antonius Maria Pucci virkede i kirken og er begravet her.